LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

søndag den 13. maj 2007

Barcelona v Betis (1-1)

Real Madrid fik mindre end 24 timer på førstepladsen i Primera Division, før de forsvarede spanske mestre fra Barcelona atter lagde sig i front. Men Barcelona er kun tilbage som førerhold i kraft af en bedre målscore end madrilenerne. Brasilianske Ronaldinho bragte planmæssigt hjemmeholdet foran allerede efter fem minutter, da han sikkert sendte et straffespark ind bag Pedro Contreras i Betis-målet.

Gæsterne producerede reelt set ikke en eneste målchance i opgøret, men et minut før tid slap indskifteren Rafael Sobis fri af Barcelona-forsvaret og scorede ufortjent til slutstillingen 1-1

Catalanerne fører fortsat rækken, men kun i kraft af en bedre målscore end Real Madrid. Begge mandskaber har 66 point, mens Sevilla og Christian Poulsen sidder på tredjepladsen fire point efter. Der resterer fortsat fire spillerunder i Spanien.

***

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start