LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

lørdag den 30. juni 2007

Getafe boss roser Michael Laudrup

Michael Laudrup er en af blot tre trænere, som den spanske fodboldklub Getafe har i kikkerten til at overtage det ledige trænersæde i klubben. Og der er kontakt mellem Madrid-klubben og danskeren, oplyste præsident Angel Torres fredag på et pressemøde.

- Vi har ikke forhandlet med nogen træner endnu, fordi vi ikke ønsker at forhandle, så længe Bernd Schuster er i vores hus. Men jeg har snakket med Laudrup i telefonen, og det samme har vores sportsdirektør. Og han er én af de tre trænere, vi har kig på, sagde Angel Torres.

Getafe-præsidenten kom ikke ind på, hvem de to andre træneremner er, da han på pressemødet gav sit syn på Michael Laudrup.

- Laudrup er en interessant person, en dygtig træner og så passer han ind i den fodboldfilosofi, som vi har haft med de seneste trænere, og især den Bernd Schuster tilførte klubben, sagde Angel Torres.

Præsidenten understregede, at der ikke bliver præsenteret en ny Getafe-træner, før Bernd Schuster har forladt klubben. Det kan til gengæld også ske meget hurtigt, da Torres på samme pressemøde sagde, at Schuster blot er et telefonopkald væk fra kunne forlade klubben.

***

fredag den 29. juni 2007

Schuster kan skifte fra Getafe til Real Madrid

Den tyske træner Bernd Schuster har efter eget udsagn fået grønt lys til at forlade Getafe for i stedet fremover at stå i spidsen for mesterklubben Real Madrid. Dermed er vejen banet for, at Michael Laudrup kan overtage det ledige sæde i Getafe.

Til sportsavisen AS, siger Bernd Schuster, at Getafes præsident, Angel Torres, har fortalt ham, at klubben ikke vil stå i vejen for skiftet.

-Torres har opført sig som en rigtig gentleman i den her sag. Han vil ikke forhindre mig i at få opfyldt min store drøm, siger Bernd Shuster til avisen.

Getafe har ellers for nyligt truet med at slæbe Real Madrid i retten for at have forhandlet med Schuster, mens hans stadig er på kontrakt i den noget mindre hovedstadsklub helt frem til 2008.

Real Madrid har endnu ikke bekræftet, at det bliver den 47-årige tysker, som skal tage over efter italieneren Fabio Capello, der i går blev fyret, selv om han netop har vundet det spanske mesterskab med klubben. Men Bernd Schuster regner med en snarlig afklaring.

- Jeg regner med, at det hele falder på plads i næste uge, siger Bernd Schuster til AS.

I følge spansk presse får heller ikke Getafes trænersæde lov at stå tomt i ret mange dage. Det forventes nemlig, at Michael Laudrup allerede på mandag bliver præsenteret som Schusters afløser.

***

Bakero: Getafe den rigtige klub

Er der hold i spekulationerne om, at Michael Laudrup i starten af næste uge bliver præsenteret som ny træner i Getafe, så bliver det begyndelsen til noget stort for både danskeren og den lille Madrid-klub. Det spår i hvert fald Michael Laudrups tidligere holdkammerat i FC Barcelona, José Mari Bakero.

- Han har en særlig autoritet omkring sig, en evne til at fange folks opmærksomhed. Når han taler, lytter man automatisk. Når han gør noget, suger man til sig. Han er en læremester med stort L, siger Bakero om sin tidligere holdkammerat til avisen 24timer.

Michael Laudrup har også været nævnt som en mulig afløser for Fabio Capello i mesterklubben Real Madrid. Men sine mange kvaliteter til trods, så mener José Mari Bakero, at det vil være en lige lovlig stor udfordring på nuværende tidspunkt.

- Jeg tror, det er sundt for ham at starte i en mindre klub som Getafe, så han lige kan vænne sig til Spanien. Hans tid i Real Madrid - eller forhåbentlig Barcelona - skal nok komme, siger den tidligere spanske landsholdsspiller til 24timer.

***

Alle regner med Laudrup i Getafe

I fredagens spanske sportsaviser er det tæt på at være et faktum, at danske Michael Laudrup bliver cheftræner i Madrid-klubben Getafe.

Laudrup-planen er klar.

På et pressemøde fredag vil præsidenten for den spanske fodboldklub Getafe, Angel Torres, fortælle, at klubbens nuværende tyske træner, Bernd Schuster, har fået sin kontrakt ophævet. Dernæst skal Torres bruge weekenden på at forhandle de sidste detaljer med Michael Laudrups agent, Bayram Tutumlu, på plads. Og på mandag bliver Laudrup så præsenteret på et pressemøde i Getafe med underskrift på en toårig kontrakt, store smil og store forventninger.

Den spanske sportsavis AS skriver fredag, at Laudrup kommer til at hæve en årsløn på én million euro, hvilket svarer til knap 7,5 millioner kroner.

Getafe har netop afsluttet den bedste sæson i klubbens historie med en niendeplads i ligaen og en plads i pokalfinalen, der trods nederlaget til Sevilla gav en billet til UEFA Cuppen i den kommende sæson.

***

torsdag den 28. juni 2007

Laudrup til Spanien i weekenden

Michael Laudrups bliver præsenteret som ny cheftræner i Madrid-klubben Getafe på mandag.

Det siger en journalist fra sportsavisen AS til Ritzau.

Siden Laudrup forlod Brøndby i forsommeren 2006, har danske og spanske medier konstant gættet på, hvilken klub der ville få glæde af den danske træner-profil. Den lille Madrid-klub Getafe, der blev nummer ni i den bedste spanske række, er varmeste bud.

Læs hele artiklen på pol.dk her.

***

FC Barcelona henter Eric Abidal

Kort efter Thierry Henrys skifte har Barcelona føjet en ny fransk landsholdsspiller til sin stærke trup.

Eric Abidal fra den franske mesterklub Lyon er ny mand hos de spanske vicemestre, der har hentet Abidal for omkring 112 millioner danske kroner.

Den franske forsvarsspiller har underskrevet en fireårig kontrakt med den spanske klub og er tiltænkt en plads i venstre

***

AS: Michael Laudrup til Getafe

Michael Laudrup forventes præsenteret som ny cheftræner i den spanske Madrid-klub Getafe mandag, erfarer Ritzaus Bureau.

- Vi forventer, at Laudrup kommer til Madrid søndag aften og bliver præsenteret i klubben mandag. Alt det kontraktlige er på plads, den er bare ikke underskrevet endnu, fordi Laudrup befinder sig i Danmark, siger Damian Gonzalez, der fast dækker Getafe for den spanske sportsavis AS, til Ritzau torsdag.

Torsdag blev Fabio Capello officielt fyret som cheftræner i Real Madrid, hvor det forventes, at den nuværende Getafe-træner, Bernd Schuster, bliver indsat inden længe.

***

Real Madrid fyrer Capello

Real Madrid fyrede torsdag træner Fabio Capello bare 11 dage efter, at han sikrede klubben sit første spanske mesterskab i fire år.

Den 61-årige italiener, som også vandt mesterskabet med klubben i sæsonen 1996-97, havde ellers endnu to år tilbage af sin kontrakt med hovedstadsklubben.

Læs hele artiklen på dr.dk her.

***

Bernd Schuster siger op i Getafe

Den spanske sportsavis AS skriver at den tyske træner Bernd Schuster onsdag aften blev enig med præsidenten i Getafe, Angel Torres, om at ophæve tyskerens kontrakt, som ellers løb et år mere.

Real Madrid holder her til middag bestyrelsesmøde, hvor det i følge flere spanske sportsmedier bliver bekræftet, at Fabio Capello er ikke længere vil være at finde som træner i kongeklubben.

Der spekuleres i, at Real Madrid vil præsentere Bernd Schuster som ny træner i Madrid allerede i næste uge.

***

Avis: Capello er allerede fyret

Træner Fabio Capello er ifølge flere spanske medier en færdig mand i Real Madrid.

Selv om bestyrelsen i den spanske mesterklub først ved middagstid mødes for at diskutere trænersituationen, skulle italieneren ifølge sportsavisen Marca allerede have fået besked om, at han ikke har nogen fremtid i klubben, som han ellers netop har ført frem til sit første mesterskab i fire år.

Bestyrelsesmødet i dag bliver dermed kun bliver en ren formalitet, som skal blåstemple fyringen af italieneren og ansættelsen af hans afløser.

Laudrup ude af billedet
Bernd Schuster, som i den netop afsluttede sæson førte Getafe frem til pokalfinalen og UEFA Cuppen, er storfavorit til at overtage trænersædet.

Tyskeren skulle ifølge sportsavisen AS være blevet løst fra sin kontrakt med Getafe, som ellers løb frem til 2008.

Også danske Michael Laudrup og Arsenals franske succestræner, Arsene Wenger, har været bragt på bane som mulige afløsere for Fabio Capello, men de skulle nu ifølge de spanske medier være ude af spillet om det eftertragtede trænersæde.

Ender Bernd Schuster med at få jobbet i Real Madrid, er vejen banet for, at Michael Laudrup kan tage over i den noget mindre Madrid-klub, Getafe. Ifølge flere danske og spanske medier skulle der allerede være godt gang i forhandlingerne.

***

onsdag den 27. juni 2007

Kabalen er ved at gaa op i Spanien


Ifølge spanske medier skal Hector Cuper være nu træner i Real Betis. Dermed er der ikke mange klubber tilbage, som Michael Laudrup kan blive træner for.

Kortbunken til den trænerkabale, der i disse uge lægges i spansk fodbold, er efterhånden meget lille.

Michael Laudrup satser stadig på at blive en del af kabalen, men en klub som Real Betis er tilsyneladende ikke længere i spil.

Klubbens ledelse mødtes onsdag med den tidligere Valencia- og Inter-træner Hector Cuper, og ifølge radiostationen Cadena Ser blev parterne enig om en etårig kontrakt.

Tidligere på ugen fandt også ledelsen i Deportivo La Coruña og Racing Santander en træner til de ledige sæder i deres klubber.

Michael Laudrup bliver i øjeblikket især bragt i forbindelse med Real Madrid og Getafe, men begge klubber har faktisk stadig en træner ansat. En forventet fyring af Fabio Capello i Real Madrid vil dog åbne op for nye muligheder.

***

tirsdag den 26. juni 2007

Spansk sportspresse er lune på Laudrup

For hver dag, der går, bliver Michael Laudrups navn varmere og varmere i Madrid, hvor kongeklubben leder efter en ny træner.

Michael Laudrup nævnes stadig oftere i forbindelse med Real Madrid.

Den spanske sportspresse ser ham efterhånden som den mest seriøse konkurrent til Bernd Schuster i kampen om trænerposten i storklubben, hvis den som ventet fyrer Fabio Capello sidst på ugen. Nogle går endnu videre.

»Det er uforklarligt, det der sker i Real Madrid. Det med Schuster skulle have været på plads og været offentliggjort allerede, men som det er nu, er tyskeren næsten opgivet. Mulighederne for, at den næste træner bliver Michael Laudrup vokser. Det er det, Pedja Mijatovic (Reals sportsdirektør, red.) ønsker«, citerer avisen El País anonyme kilder i klubben for at sige.

'Laudrup er den anden mulighed'
Efter at Real-præsident Ramón Calderón forleden tog danskerens navn i sin mund på et pressemøde, er spekulationerne taget til.

De traditionelle Madrid-sportsaviser Marca og AS, der har en tradition for at ramme rigtigt, når de endelig er enige om noget, nævner begge Laudrup som en mere og mere seriøs kandidat til trænerposten hos de spanske mestre.

AS har i et par dage set Laudrup som det bedste alternativ til tyskeren i kamp med Arsenal-træner Arsene Wenger og Ronald Koeman, der i dag træner hollandske PSV.

Marca kalder Laudrup for »den anden mulighed«.

Flere journalister, som Ritzau har talt med, vælger imidlertid at forholde sig skeptisk. Nogle, fordi de snarere ser Laudrup anvendt som en brik i et større forhandlingsspil mellem Real Madrid og Schuster.

Bestyrelsesmøde på torsdag
Andre, fordi de mener, at Laudrup fortsat er for 'grøn' til at overtage styringen i en storklub af den madrilenske klubs dimensioner.

Klummeskribenten Tomás Guasch der kender Laudrup fra hans tid som spiller i Spanien fejede dog forleden al tvivl om danskerens egnethed af bordet med følgende svada:

»Hvis Real-ledelsen spørger mig hvilket jeg er bange for, den nok ikke gør ville min stemme gå til Laudrup, der har forudsætningerne for at blive en ekstraordinær træner. Husker I ham Johan Cruyff, der revolutionerede Barça? Ja, Michael er mere eller mindre det samme, bare uden mærkværdighederne«, skrev Guasch i en klumme med titlen 'Jeg ville satse på Laudrup'.

Bestyrelsen i Real Madrid mødes torsdag middag.

Forventningen er, at Fabio Capello får sparket, og der bliver sat navn på en ny træner. Juridiske spidsfindigheder omkring den løn, italienerens kan gøre krav på som kompensation for en fyring, kan dog betyde, at skiftet først offentliggøres efter den 1. juli.

***

Michael Laudrup i spil i Real Madrid

Bernd Schuster står til at få pladsen som træner i Real Madrid, men Michael Laudrup er nu blevet førsteudfordrer til tyskeren.

Skulle Bernd Schuster af forskellige grunde vælge at takke nej til buddet om at blive ny cheftræner i Real Madrid, så er vejen banet for vores egen Michael Laudrup, skriver Ekstra Bladet tirsdag.

- Vi ved, at Laudrup er nummer to på Real Madrids kuste med træneremner, fortæller Pablo Polo fra sportsavisen Marca til Ekstra Bladet.

Og da Schuster samtidig endnu ikke har fået afklaret sin fremtid i Getafe, hvor præsidenten tilsyneladende er parat til at gøre alt for at holde på sin succes-træner, er Laudrup og John 'Faxe' måske ikke så langt fra at blive præsenteret som nye trænere i Madrid.

Samtidig er det mere end almindelig kendt, at sportschefen i Real, Predrag Mijatovic, foretrækker Michael Laudrup, fordi danskeren praktiserer den slags offensive fodbold, Mijatovic foretrækker.

- Det er uforklarligt, det der sker i Real Madrid. Det med Schuster skulle have været på plads og været offentliggjort allerede, men som det er nu, er tyskeren næsten opgivet. Mulighederne, for at den næste træner bliver Michael Laudrup, vokser. Det er det, Pedrag Mijatovic ønsker, siger en unavngiven kilde i Real Madrid ifølge Politiken til den store spanske avis El País.

Torsdag er Fabio Capello, fortsat cheftræner i klubben, indkaldt til møde med ledelsen. Det forventes, at han dér modtager sin fyreseddel.

***

Laudrups agent: Michael kan ikke sige nej til Real

Michael Laudrups agent, Bayram Tutumlu, siger ifølge den spanske radiostation Cadena Ser, at et tilbud fra Real Madrid vil feje alle andre henvendelser væk.

Michael Laudrups navn bliver oftere og oftere nævnt i forbindelse med trænerjobbet i Real Madrid.

Senest har danskerens agent, Bayram Tutumlu, udtalt til den største spanske radiostation, Cadena Ser, at et tilbud fra Real Madrid vil skubbe alle andre tilbud til side.

- Hvem vil sige nej til Real Madrid? Derudover var byen hans hjem. Hvis der kommer et tilbud fra Real Madrid, hvordan skal han så kunne lytte til andre, siger Tutumlu til Cadena Ser.

Agenten noterer sig, at Getafe, som i lang tid har været nævnt som den mest sandsynlige Laudrup-destination, allerede har en træner i Bernd Schuster.

Tyskeren er fortsat favorit til at overtage trænerjobbet i Real Madrid efter Fabio Capello, men på det seneste er andre navne, blandt andre Laudrups, dukket frem som mulige Real-emner.

- Michaels hold spiller, som han selv gør. Hos hans hold er det bolden, der løber, ikke spillerne. Han forsvarer det smukke fodboldspil, siger Bayram Tutumlu.

Måske med henvisning til, at Fabio Capello kan være på vej ud af Real Madrid på grund af sin klassisk italienske indstilling til fodbold.

***

FC Barcelona har jagtet Henry i meget lang tid


FC Barcelonas præsident Joan Laporta har jagtet Thierry Henry i mange år.

- Johan Cruyff ville have Thierry Henry, da han var en ung spiller. Da jeg blev præsident i 2003, ville jeg skrive kontrakt med Henry, og vi forsøgte også for et år siden, så det er en meget stor glæde for os at se ham her i dag, sagde Laporta, da han mandag aften kunne præsentere franskmanden i Barca-trøjen på Camp Nou.

- Han er en af verdens bedste spillere og med hans kvaliteter, erfaring og dedikation kommer han til Barcelona på det helt rigtige tidspunkt, konstaterede klubpræsidenten.

Læs hele artiklen på dr.dk her.

***

Nyt spansk tilbud til Laudrup

En ny spansk fodboldklub har nu meldt sig på banen i forsøget på at sikre sig Michael Laudrups underskrift på en kontrakt som træner. Denne gang er det Racing Santander, der ifølge B.T. har lagt billet ind på danskeren.

Den spanske sportsavis AS skriver dog, at der ikke er en engelsk-spansk skole i byen - et forhold, der fik Laudrup til i sidste uge at sige nej til Recreative de Huelva.

B.T. har desuden talt med flere spanske journalister, der stadig mener, at Laudrup ender i Getafe, når den nuværende træner Bernd Schusters situation engang bliver afgjort.

Schuster forventes at overtage trænerposten i Real Madrid, men afklaringen trækker ud.

***

mandag den 25. juni 2007

Real udskyder Capello-fyring


Real Madrids bestyrelsesmøde, som var sat til mandag klokken 17.30, er blevet udskudt til senere på ugen skriver klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

På mødet var træner Fabio Capellos fremtid ellers øverst på dagsordenen, men italieneren må leve nogle dage endnu i uvished, selv om det er ventet, at han bliver fyret.

Årsagen til at bestyrelsesmødet udskydes til givetvis torsdag, er Real Madrids triumf i den spanske basketball-liga søndag.

I den anledning er der arrangeret diverse festivitas i Madrid i aften, som skal markere, at Real for første gang i 21 år har vundet både fodbold- og basketball titlen hvilket regnes for meget stort i Spanien.

Det forsinkede bestyrelsesmøde sætter umiddelbart også en stopper for, at Bernd Schuster bliver præsenteret i Real Madrid lige foreløbig, og derfor er det usikkert, hvornår Michael Laudrup kan indlede forhandlinger med Getafe.

I spanske presse vurderes Laudrup som topprioritet hos Getafe-præsident Angel Torres, hvis Bernd Schuster altså forlader klubben. Men noget tyder på, at der også er tvivl om det nu.

- Jeg er overbevist om, at Schuster vil overraske os og bliver i Getafe i den kommende sæson, sagde Angel Torres tidligere på dagen i en udtalelse.

***

Henry er Barcelonas femtedyreste spiller

Thierry Henry, der er i gang med lægetjekket på Camp Nou i øjeblikket, bliver den femtedyreste spiller i den katalanske klub.

Kun Marc Overmars, Javier Saviola, Ronaldinho og Samuel Eto'o har kostet FC Barcelona flere penge end den nu tidligere Arsenal-spiller, der forventes at indbringe London-klubben 23.8 millioner euro.

Det er anden gang, at Arsenal har solgt en spiller til Barcelona for mere end 20 millioner euro. Arsenal høstede nemlig også gevinsten, da Overmars skiftede til Barcelona for 39.9 millioner euro - en rekordsum for begge klubber.

Spillere til mere end 20 mio. euro i Barcelona
39.9 mio. euro: Marc Overmars fra Arsenal i juli 2000
33.1 mio. euro: Javier Saviola fra River Plate juli 2001
28.5 mio. euro: Ronaldinho fra Paris Saint-Germain i juli 2003.
24.0 mio. euro: Samuel Eto'o fra Real Mallorca i august 2004.
23.8 mio. euro: Thierry Henry fra Arsenal i juni 2007
22.7 mio. euro: Rivaldo fra Deportivo La Coruña i juli 1997
21.0 mio. euro: Deco fra FC Porto til juli 2004

Spillere solgt af Arsenal for mindst 20 mio. euro
39.9 mio. euro: Marc Overmars til Barcelona i juli 2000
34.0 mio. euro: Nicolas Anelka til Real Madrid i august 1999
23.8 mio. euro: Thierry Henry fra Barcelona i juni 2007
20.0 mio. euro: Patrick Vieira fra Juventus i juli Jul 2005

***

Real Madrid afstemning med ca. 150.000 stemmer...

Getafe regner fortsat med Bernd Schuster

Getafes præsident Angel Torres er fortrøstningsfuld og håber på, at det vil lykkes at få Real Madrid til at holde fingrene fra træner Bernd Schuster.

Tyskeren tippes af mange til at være topkandidat til at erstatte Fabio Capello, men ledelsen i Real Madrid har endnu ikke besluttet, om Capello skal have endnu en sæson ved roret i den store hovedstadsklub.

- Jeg fortsætter med at tro, at der lurer en overraskelse fra Schuster, og at han bliver hos os. Jeg har ikke talt med nogen fra Real Madrid om ham, siger Torres til spanske medier i dag.

I Real Madrid var det ventet, at bestyrelsen skulle træde sammen mandag for at træffe en beslutning om trænersituationen. Dét møde er nu udskudt til senere på ugen, efter at klubbens basketball-hold i aftes vandt det spanske mesterskab.

Schuster har kontrakt med Getafe til 2008, og efter han har ført dem i UEFA Cup'en for første gang og i pokalfinalen, er den lille klub meget ivrig for at holde på tyskeren.

Hvis det skulle komme til et brud, har Michael Laudrup været nævnt som en mulig afløser for Schuster i Getafe.

***

Real-legende: Real eller Barca venter paa Laudrup


Real Madrid legenden Fernando Hierro glæder sig til at se Michael Laudrup på en trænerbænk i den bedste spanske række.

- Alene den respekt, han har omkring sig fra sin tid som spiller, bringer ham langt. Han er desuden en vellidt og sympatisk person, som vil skabe en god stemning i en spillertrup. Jeg er spændt på hans første par sæsoner hernede, men hvis han klarer det hele, så vil jeg mene, at han kan få en af de helt store klubber som Real Madrid eller Barcelona senere, siger Fernando Hierro til B.T.

Hierro spillede selv sammen med Michael Laudrup i Reals hvide trøje. Han håber danskeren finder den helt rigtige klub at starte trænerkarrieren i det spanske op i.

- Jeg har hørt, at han har talt med Getafe. Det vil egentlig være et godt sted at starte, hvis man ser på, hvor gode navne Quique Flores (nu Valencia red.) og Bernd Schuster (nuværende træner red.) har skabt sig i klubben. Det ville nok være for tidligt at starte helt i toppen, selv om han helt sikkert er et emne.

***

søndag den 24. juni 2007

Thierry Henry i Barcelona i dag

Søndag middag ankommer den franske landsholdsspiller Thierry Henry for at få de sidste detaljer på plads i somme­rens hidtil mest opsigtsvækkende trans­fer, men inden han tog af sted, afleve­rede han en følelsesladet afskedssalut til Arsenal TV.

"Arsenal vil altid være i mit hjerte. Jeg har hele tiden sagt, at jeg vil væ­re "Gunner" resten af livet - og sådan vil det også være. Jeg vil følge klub­ben meget tæt med meget varme følelser"

"Jeg kommer til at savne mange folk her - ddet bliver et tungt savn - men jeg håber, man vil sætte pris på den indsats, jeg har leveret her i klubben", sagde den 29-årige franskmand blandt andet.

***

Real Madrid afstemning på Marca.com!


Stem Laudrup til Real Madrid!


I internetafstemning på en af Spaniens største aviser - Marca - har foreløbigt godt 50.000 stemt på fem kandidater i et fornemt selskab - den nuværende træner, Fabio Capello, den sandsynligste afløser, tyskeren Bernd Schuster, der nu træner Getafe, Arsenals franske træner Arsene Wenger, PSV Eindhovens Ronald Koeman og altså Laudrup.

Flertallet håber på, at Capello fortsætter, mens den klare fanfavorit som hans evnetuelle afløser er Schuster, mens Laudrup indtil videre kun har opbakning fra lidt mere end seks procent.

Følg aftstemningen og deltag selv i den på Marca.com (afstemningen findes lidt nede af siden til højre).


***

Sevilla spansk pokalmester

Med Christian Poulsen på banen i hele kampen sikrede Sevilla sig lørdag aften den spanske pokaltitel, da Getafe blev besejret med 1-0 i finalen.

Matchvinder for Sevilla blev Frederic Kanuoté, der efter bare 10 minutter sørgede for jubel blandt de medrejsende Sevillafans på Bernabeu i Madrid. Angriberen erobrede bolden på midten af banen og overspurtede derefter Getafe-forsvaret inden han iskoldt sendte bolden fladt i mål.

Herefter kontrollerede Sevilla dygtigt kampen og formåede at holde Getafe fra åbne scoringsmuligheder.

Faktisk var Sevilla tættere på at øge føringen end Getafe var på at udligne. Efter 72 minutter blev Jesus Navas spillet fri i feltet, men spanierens afslutning blev for svag og endte lige i hænderne på Getafes målmand.

Udvisning
Kampen fik en dramatisk afslutning, da Kanouté blev udvist for at sparke ud efter en Getafe-spiller, der kort forinden havde nedlagt Sevilla-angriberen.

Trods udvisningen endte det med en 1-0 sejr til Sevilla, og Christian Poulsen og holdkammeraterne fik dermed en perfekt afslutning på en sæson, der har budt på sejr i UEFA Cuppen, en tredjeplads i den spanske liga og nu altså også en pokaltitel.

***

Etiketter: , , ,

lørdag den 23. juni 2007

Sevilla v Getafe, direkte [Kanal5, 21:55]


Finale i den spanske pokalturnering.

Christian Poulsens Sevilla er på forhånd udråbt som storfavorit i den spanske pokalfinale. Modstanderne fra Getafe har dog tidligere vist, at de ikke skal undervurderes. Således sendte de Barcelona ud med et sviende nederlag i semifinalen. Alt kan derfor ske, når de to mandskaber sætter hinanden stævne på Estadio Bernabeu i Madrid.

***

Thierry Henry til FC Barcelona


FC Barcelona er blevet enig med Arsenal om købet af angriberen Thierry Henry for knap 180 millioner kroner. Det bekræftede en talsmand for de spanske vicemestre fredag aften overfor AFP.

Handlen er 99 procent sikker, hedder det, og det ventes, at de sidste detaljer falder på plads lørdag. Den franske landsholdsangriber skal undersøges af Barcelonas lægestab på mandag og præsenteres så i den spanske storklub samme eftermiddag.

Snart 30-årige Henry, der i 1999 kom til Arsenal fra Juventus, fik sidste år et tilbud fra Barca, men afslog og forlængede i stedet med Arsenal. Men nu synes han klar til nye udfordringer.

***

fredag den 22. juni 2007

Michael Laudrup til Real Madrid?


Real Madrids præsident nævnte blandt andre Michael Laudrup som træneremne i Real Madrid ved et pressemøde fredag.

Danske Michael Laudrup sprang fredag ud som en officiel mulig cheftræner-kandidat i den spanske storklub Real Madrid.

Væk var alle formuleringer om gisninger, pressekilder, erfaringer og andre vinde i rygtestrømmen, da klubbens præsident Ramon Calderon ved et pressemøde besvarede spørgsmål om trænersituationen i mægtige Real Madrid.

Adspurgt om, hvorvidt klubben allerede har henvendt sig til tyske Bernd Schuster, der forekommer at være favorit til at overtage Fabio Capellos job, hvis italieneren bliver sat på porten, svarede Calderon:

- Ifølge Mijatovic (klubbens sportsdirektør, red.), kan vi ikke tale med nogen, der allerede har en kontrakt, men hvis vi mangler en ny træner, og Schuster kan få ordnet sine ting med Getafe, så kan jeg forestille mig, at Mijatovic vil kigge på ham. Men Mijatovic har også talt med mig om Ronald Koeman, Michael Laudrup og Arsene Wenger, sagde Calderon.

***

torsdag den 21. juni 2007

Michael Laudrup til Getafe


Michael Laudrups trænerkarriere ser ud til at skulle fortsætte hos pokalfinalisterne fra Getafe.

Tirsdag takkede Michael Laudrup nej til at blive træner for Recreativo de Huelva, og torsdag skriver B.T., at Michael Laudrup og hans agent Bayram Tutumlu vil indlede de personlige detaljer med den lille Madrid-klub allerede i weekenden.

- Kontrakten er klar. De indledende snakke er overstået, nu handler det udelukkende om, at man bliver enig med Laudrup. Det eneste, der kan stoppe en kontrakt nu er, hvis Laudrup selv springer fra, siger en centralt placeret kilde i klubbens bestyrelse til B.T.

Getafe møder Christian Poulsens Sevilla i den spanske pokalfinale på lørdag, og først derefter vil Getafes sportsdirektør, Santiago Llorente, kommentere på en kommende træner.

Klubbens nuværende cheftræner, Bernd Schuster, ser ud til at skulle overtage Fabio Capellos sæde hos de nykårede spanske mestre fra Real Madrid.


***

onsdag den 20. juni 2007

Real Madrid har leveret et bud paa Kaka

Kaka kan være på vej væk fra Champions League-vinderne fra Milan. Brasilianerens talsmand, Diogo Kotscho, bekræfter over for den spanske avis AS, at et skifte til Real Madrid er på tale og spanierne 'allerede har forelagt et tilbud, som man ikke bare siger nej til'.

- Kaka afviser ikke et skifte til Real Madrid og jeg afviser ikke, at han spiller der allerede i næste sæson. Han vil være glad både i Madrid og i Milan, siger Kotscho.

Kaka var en nøglespiller i Milans europæiske triumf og rangerer lige nu blandt de bedste i verden. Kotscho vedkender derfor også, at det ikke bliver nemt at forhandle et skifte. Til gengæld vil Real Madrid strække sig meget langt.

Læs hele artiklen på eb.dk her.

***

Getafe truer Real Madrid

Getafe har tilsyneladende ikke tænkt sig at lade sin tyske cheftræner, Bernd Schuster, skifte til Real Madrid i al ubemærkethed.

Rygterne har i foråret talt om, at Real Madrid og Bernd Schuster har indgået en forhåndskontrakt omkring Schusters overgang til cheftrænerposten i Real Madrid, hvis man vælger at skille sig af med Fabio Capello.

Eksisterer der en sådan kontrakt, så vil Getafe røre på sig.

- Hvis der er en sådan aftale, og vi kan bevise det, så vil jeg indberette det til UEFA og FIFA, man kan ikke bare skubbe rundt med Getafe. Jeg har hørt, at der blev underskrevet en aftale få dage før påske. Får jeg beviserne, så reagerer jeg, siger klubbens præsident, Angel Torres, til Radio Marca.

Problemet for Real Madrid kan opstå, fordi man muligvis ulovligt har kontaktet Schuster udenom Getafe, hvis der er lavet en forhåndskontrakt.

Danske Michael Laudrup er på rygteplan flere steder nævnt som en af de mulige kandidater til at tage over i Getafe, hvis klubben skal finde en ny træner før den kommende sæson.

***

tirsdag den 19. juni 2007

Michael Laudrup siger nej til spanske millioner

Recreativo Huelva er ikke længere et emne som arbejdsgiver for fodboldtræneren Michael Laudrup, skriver politiken.dk.

"Jeg har via min agent meddelt Huelva, at vi siger nej tak til det ellers gode tilbud, som jeg og John 'Faxe' har fået fra klubben," siger Michael Laudrup til politiken.dk.

Michael Laudrup er ked af, at tilbuddet i det hele taget er kommet frem i medierne: At han forhandlede med den spanske klub, der som oprykker klarede sig fornemt med en ottendeplads i den netop afsluttede sæson i Primera Division.

"Det er ikke godt for hverken Huelva eller os, at det er kommet frem, at vi har forhandlet. Klubben har henvendt sig i tillid til, at det foregår i hemmelighed, men det kan være svært, når forhandlingerne foregår på en restaurant i Madrid," siger Michael Laudrup til politiken.dk.

Han og assistenttræneren John 'Faxe' Jensen har holdt et sabbatår, der blandt andet er brugt på tv-arbejde, siden de for et år siden stoppede i Brøndby.

Fornylig har Laudrup meldt ud, at han flytter til Spanien med hele familien for at blive træner i spansk fodbold, men Huelva opfylder ikke kravene om, at fungere på alle niveauer.

***

Michael Laudrup meldes paa vej til Huelva

Michael Laudrup er ifølge Ekstra-Bladet tæt på en aftale med den spanske klub Recreativo de Huelva. Inden for et par døgn skulle aftalen med den danske træner være på plads, skriver avisen.

- Michael Laudrup har kolossalt medietække, og det kan blive meget gavnligt for Recreativo. Samtidig er hans navn så stort, at det kan åbne dørene til det internationale spillermarked, siger Michael Dumos, personlig rådgiver for Recreativos præsident, ifølge Ekstra-Bladet til spansk presse.

Det eneste, der adskiller parterne, skulle være, at Huelva ikke har et internationalt tosproget gymnasium, som Laudrup ønsker for sine børn, Rebecca og Andreas. Det har Sevilla til gengæld, og byen ligger kun 95 kilometer fra Huelva.

- Jeg har ingen kommentarer til situationen. Der er ikke truffet nogen afgørelse, men inden for kort tid vil det blive afklaret, lyder det fra Laudrups rådgiver, Bayram Tutumlu, der for en uges tid siden bekræftede, at Laudrup har fået et seriøst tilbud fra klubben.

Den tidligere Brøndby-træners assistent, John "Faxe" Jensen, siger tirsdag til B.T., at Michael Laudrups fremtid bliver afklaret inden for et par uger.

Også Getafe, Villareal, Levante og Real Betis har været nævnt som emner for Laudrup.

***

mandag den 18. juni 2007

Posh Spice & Tom Cruise paa Bernabeu

Christian Poulsen lever med nederlag

Muligheden for at vinde det spanske mesterskab i sidste spillerunde var minimal, og derfor var 0-1-nederlaget til Villarreal også til at leve med for Christian Poulsen og Sevilla.

- Nu vandt både Real Madrid og Barcelona. Derfor er det også til at leve med, at vi ikke selv vandt, for vi kunne hverken have gjort fra eller til, siger Christian Poulsen til Ekstra Bladet.

Real Madrid vandt mesterskabet efter 3-1-sejren over Mallorca, mens Barcelona med 5-1-sejren over Gimnastic tog andenpladsen. Sevilla sluttede på tredjepladsen efter en flot sæson.

- Sæsonen har stadig været over al forventning. Målet var fra starten en plads i top-fire. Vi ender som nummer tre, vinder UEFA Cuppen og spiller pokalfinale på lørdag. Det kan ikke gøres meget bedre, siger Christian Poulsen, der dermed igen har fået fodboldspil at tænke på efter skandalekampen i Parken mellem Danmark og Sverige, hvor den danske midtbanespiller blev udvist for at slå en modspiller.

***

FC Barcelonas kollaps i den spanske liga

FC Barcelonas kollaps i den spanske liga får konsekvenser for holdsammensætningen til den kommende sæson. Det spår klubbens præsident Joan Laporta.

- I denne sæson legede vi med ilden og brændte os. Nu er det tid til at analysere, og jeg må indrømme, at vi alle har begået fejl. Jeg mærkede en mangel på engagement, fordi spillerne var udbrændte. Men det er forståeligt med den succes, vi har haft i de seneste år, siger præsidenten til spanske medier.

På rygteplan er Barcelona blevet sat i forbindelse med spillere som Arsenals Thierry Henry og Roma-forsvareren Christian Chivu. Argentineren Javier Saviola forlader helt sikkert klubben, mens også Eidur Gudjohnsen, Edmilson, Sylvinho og Giuly meldes på vej væk.

- Det er vores hensigt, at Ronaldinho og Eto'o skal blive hos os, da de er nøglespillere for os i næste sæson. Vi har stadig tillid til Frank Rijkaard, men jeg må gentage, at vi skal justere holdet, siger Laporta.

***

Bernd Schuster klar til at overtage Real

Tyskeren Bernd Schuster erklærer sig villig til at overtage trænersædet i Real Madrid, hvis Fabio Capello får sparket trods søndagens mesterskab.

Tyske Bernd Schuster erklærer sig parat til at blive træner i Real Madrid, som han repræsenterede fra 1988 til 1990 som spiller.

- Jeg spekulerer ikke vanvittigt over det, og jeg siger derfor kun, at jeg er klar til at træne Real Madrid i næste sæson. Jeg har forberedt mig på det igennem længere tid, og Real er lidt med i mine planer, siger Getafe-træneren til det tyske fodboldforbunds hjemmeside.

Tyskeren, som tidligere har afvist at have indgået en forhåndsaftale med Real, påpeger samtidig, at situationen i Real Madrid kan have ændret sig, efter at det søndag aften lykkedes kongeklubben at vinde sit 30 spanske mesterskab.

- Hvis der ikke sker noget, fordi Real vandt mesterskabet, så okay. Så sker det nu en gang ikke. Jeg er spændt på, hvad der kommer til at ske i denne og de kommende uger, siger Getafe-træneren, hvis hold møder Sevilla i den spanske pokalfinale, Copa del Rey.

Hvis Bernd Schuster bliver træner i Real Madrid, kan det åbne op for, at Michael Laudrup overtager trænergerningen hos Getafe.

***

søndag den 17. juni 2007

Guldfest i Madrid


Real Madrid mester for 30. gang

Real Madrid tog det spanske mesterskab for 30. gang efter en dramatisk aften, hvor FC Barcelona længe så ud til at snyde arvefjenderne på målstregen.

Barcelona bragte sig hurtigt i sikker vinderposition ude mod Gimnastic, og da Mallorca samtidig kom foran i Madrid, så der sort ud for kongeklubben, der skulle vinde for at tage pokalen.

Og da fiberskadede Ruud van Nistelrooy efter en halv time lod sig udskifte, lignede det en trist aften for Real.

Men midtvejs i 2. halvleg vendte billedet. David Beckham blev afløst af Jose Antonio Reyes - og så gik det stærkt.

Lejesvenden fra Arsenal bragte balance i regnskabet efter blot et par minutter på banen, og han var også mand for målet til 3-1, der definitivt satte skabet på plads på Bernabeu.

Indimellem havde Diarra bragt Real på den fornødne vinderkurs til 2-1 med et hovedstød, der blev fumlet i mål af målmanden og en forsvarer.

Barcelona endte med at vinde 5-1 over Gimnastic - der havde Tobias Grahn som trøstmålscorer - men altså forgæves.

Outsiderne fra Sevilla kom aldrig for alvor til fadet og tabte hjemme til Villarreal med Jon Dahl Tomasson.

***

Morten Skoubo og Real Sociedad er fortid i La Liga

Oddsene var på forhånd ikke ligefrem i Real Sociedads favør, da Morten Skoubos spanske fodboldklub i sidste spillerunde skulle forsøge at bevare sin status som Primera Division-mandskab. Holdet skulle slå Valencia på udebane i sidste runde, men ikke engang tre point ville med sikkerhed kunne redde Sociedad, da klubben fortsat ville være afhængig af andre resultater.

Det begyndte fint for holdet, der spillede uden Morten Skoubo, da midtbanespilleren Garitano allerede efter tre minutter bragte Sociedad foran efter et hjørnespark. Men desværre for klubben endte 90 minutters spilletid i Valencia kun med et enkelt point via 3-3. To selvmål undervejs var ganske rammende for Sociedads dårlige sæson. Celta Vigo og Gimnastic følger Real Sociedad ned i Segunda Division.

Kampen om det spanske mesterskab bliver afgjort senere søndag aften, hvor både Sevilla, Barcelona og Real Madrid skal i aktion.

***

Christian Poulsen haaber på mirakel

Sevilla og Christian Poulsen har brug for både Barcelona og Real Madrid taber i aften, hvis mesterskabet skal havne i Andalusien. Med andre ord, det virker som en umulig opgave.

- Det ville være mærkeligt, hvis både Madrid og Barcelona skulle tabe, men mirakler kan jo ske. De kan jo også spille uafgjort, hvorefter alle tre hold vil ligge lige. I den situation får vi en andenplads, siger Christian Poulsen til B.T. om aftenens mesterskabskamp i den spanske Primera Division.

- Umiddelbart er min forventning, at Real Madrid bliver mester, for de er for stærke til at tabe til Mallorca, især i denne situation. Vi skal bare sørge for én eneste ting, nemlig at vinde vores kamp, for så har vi gjort, hvad vi kan. De andre resultater har ikke vi jo ikke indflydelse på, så hvis vi vinder, kan vi ikke gøre andet end at afvente resultaterne fra de andre kampe.

***

Real Madrid-Mallorca, direkte [Kanal5, 20:55] ***LIVE BLOG***


Intet er endnu afgjort i den spanske liga, hvor både Real Madrid, Barcelona og Sevilla har mulighed for at tage mesterskabet i sidste runde. Real Madrid står med de bedste kort på hånden. En sejr over upåagtede Mallorca kan sikre hovedstadsklubben mesterskabet, men både Barcelona og Christian Poulsens Sevilla står klar i kulissen, hvis madrilenerne skulle snuble. Barcelona møder ude Gimnastic, mens Sevilla hjemme tager imod Jon Dahl Tomasson og Villarreal. Der vil løbende blive klippet over til Barcelonas og Sevillas kampe.

L I V E B L O G

Det er en historisk dag i spansk fodbold. For første gang i 23 år kan tre hold vinde mesterskabet i sidste spillerunde. Real Madrid har matchbold. De kan tage mesterskabet med en hjemmesejr på Bernabeu. Og hvilket triumf det vil være for Roberto Carlos og David Beckham, der forlader klubben efter denne sæson. Efter denne store kamp. De vil så gerne slutte af med et mesterskab. Real Madrid stiller i stærkeste opstilling. Kan disse store stjerner - Los Galacticos - levere varen?

Kampen er i gang. Ellere rettere: kampene er i gang. God fornøjelse.

0' Mallorca giver bolden op. Mallorca chokstarter og har et stolpeskud efter 40 sekunder!
2' Ny stor chance til Malloca. Real Madrid er nervøse. Det er der ikke noget at sige til! De er under et gigantisk pres.
4' David Beckham tager et frispark. Farligt indlæg, men bolden sparkes ud af zonen.
6' Beckham tager frispark igen. denne gang i den anden side, men bolden går langt over målet. Beckham og Carlos er meget tændte.
7' Beckham sender den ind over til v. Nistelrooy, men det bliver ikke rigtig farligt.
9' Real Madrid har fået ro på spillet efter chokstarten. v. Nistelrooy skyder på mål, men langt over.
10' Mallorca spiller godt. Hjørnespark til Mallorca. Der heades væk.
11' Frispark til Beckham. Han tager det selv. Smart ind til Raul, men der tackles væk.
12. Frispark til RM igen helt nede ved eget felt.
13' Endnu et godt indlæg fra Beckham, der er blevet en nøglespiller i slutningen af sæsonen.
15' Godt spil af RM, men det bliver ikke rigtig til oplagte chancer. Carlos spilles fri, men tackles i feltet lige foran mål.
16' MÅL! Mallorca scorer! 0-1! Larmende tavshed på Barnabeu. Der er kun 460 tilskuere fra ferieøen på stadion! Det var Varela, der scorede for Mallorca.
17' Frispark til RM lige uden for feltet. Beckham igen. Skyder han på mål? Carlos er der også. Hector (Mallorca) får advarsel. Beckham skyder! Men lige på mål...
19' Nyt frispark til Beckham. Denne gang på midterlinien. [Puyol scorer for Barcelona, der lige nu er spanske mestre!]
20' 65% boldbesiddelse til RM
23' Kæmpechance til v.Nistelrooy, der rammer Raul. Bolden går til hjørne. Beckham lægger den ind, men bolden heades over mål.
25' Laudrup mener at det allerede nu er tid til at sætte Guti ind. Jeg er enig.
25' Kæmpe solo-tur af Salgado, der ender i ingenting.
26' Jonas fra Mallorca trækker tiden ud, der ikke er populært. Han modtager en advarsel for at blive liggende på banen efter en tackling af Carlos.
27' Salgado med et indlæg. De presser, men det bliver ikke rigtig til noget.
29' Stor chance til Raul, der brænder. v.Nistelrooy er skadet! Det ligner en udskiftning af topscoreren? Uha, det vil være den helt store nedtur for RM, der i forvejen er rådvilde.
30' Salgado arbejder godt på højrekanten, men indlægget er ikke godt nok. v.Nistelrooy lægger sig ned i feltet. Han kan ikke mere.
31' v. Nistelrooy udgår. Han har scoret de sidste syv kampe i træk! Hele 10 mål! Higuain kommer ind. Det er ikke en fuldgyldig erstatning.
32' Hvad nu, Real Madrid? Raul går nu helt frem på toppen, men det ser ikke godt ud for de hvidklædte.
34' [Barcelona scorer igen! 0-2. Messi er målscorer med et flot venstrebenshug]
35' Rubinho er igen usynlig :-( Ramis bliver skiftet ind i Mallorca's forsvar. Nunes udgår med smerter.
36' Løs bold i Mallorca's felt, men den unge målmænd klarer skærene.
37' [Ronaldinho scorer til 0-3. Direkte på frispark]
38' Beckham skyder, men lige på en forsvarsspiller.
39' En Mallorca spiller lægger sig ned på banen igen. Det er meget, meget usportsligt. Underlig indstilling.
40' 80.001 råber "Guti". Der er hele stadion plus Michael Laudrup. Nå ja, træk lige de 460 fra solskinsøen fra.
41' Off-side på Raul.
41' Guti kommer ud til opvarmning!
42' Frispark til RM. Hector smider bolden væk. Hvorfor?
43' Rubinho skyder på mål, men den afværges igen nemt af en forsvarsspiller.
44' Beckham laver et frispark, der ikke kunne undgås. (Tilfældigt sammenstød).
45' To minutters ekstra tid.
46' Indlæg fra Carlos mod Hinguin, der snitter den langt ved siden af.
47' Udmærket Rubinho indlæg til Beckham, der kommer for sent til bolden.

Pause. Det ser sort ud for de hvide. Guti nåede ikke at komme ind.

45' Kampen er i gang igen. Emerson ud. Guti ind.
46' Carlos opfordrer publikum til opbakning, men det skal altså ske på banen, Roberto!
47' Frispark til RM. David Beckham igen. Ramos er tæt på at styre den i mål, men ved siden af igen.
49' Cannavaro tackles hårdt og bliver liggende, men kommer op igen. Mallorca prøver at bruge det til at trække tiden ud igen. Besynderligt.
50' Beckham stormer frem, men tackles. [Messi scorer igen. 0-4]
50' [Villareal scorer til 0-1, der kan sikre dem en UEFA plads. Sevilla er ude af mesterskabskampen]
51' Frispark til Beckham. Tæt på mål! Men bolden går lige over. Symptomatisk.
54' Mallorca er meget tæt på 0-2, men bolden stryger lige ved siden af stolpen! Kæmpefejl af Salgado.
55' Real Madrid har kun een ind/udskiftning tilbage. Hvem og hvornår? Laudrup filosoferer.
56' RM får et billigt frispark. Beckham igen. Lige på sammenføjningen!! Uha, uha...
58' Guti tackler højt oppe. Han er ikke rigtig kommet ind i kampen. Han plejer at være flyvende fra start. De er alle handlingslammede.
58' Carlos med fuld speed. Han skubber og får et gult kort. Kollektiv nedtur.
60' Carlos tackler sikkert efter en endnu hurtig kontra af Mallorca.
60' Ramos tackler sikker efter endnu et hurtigt Mallorca angreb.
61' Guti har bolden, men vi har endnu ikke set Guti-effekten. Det bliver ikke til noget.
61' Hjørnespark til Mallorca. Det kommer til at tage meget lang tid.
62' Målspark. Real Madrid skaber ingenting.
63' Her kommer et hjørnespark, men igen helt ufarligt. Ny hovedstadschance, der dog reddes af målmanden.
64' Rubinho lægger den ind over, men målmanden parerer væk. Rubinho igen, men det bliver stadig ikke til noget. Mallorca har lukket helt af.
65' Endnu et chok. David Beckham udskiftes. Reyes kommer ind. Man ser et close-up af vennen Tom Cruise, der er VIP gæst på stadion. Han er sikkert kommet til Madrid for at holde sejrsfest. Hmmm...
66' Victor udskiftes. Mallorca forstærkes. Maxi ind. (Fedt navn)
67' REYES SCORER! 1-1. Fabio Capello er gået fra at være superskurk til at være Gud. Hvad nu?
68' Guti i slagsmål midt på banen. Han skal passe på. Han får det gule kort. Han er heldig. Det kunne lige så godt være rødt.
69' Madrid angriber. Målet har givet momentum. Rubinho har spillet sig op. Er der ham, der skal åbne op? Er det Guti?
71' Madrid kæmper nu. Reyes tackles, men ingenting. Vanvittig eftertackling af Reyes, der får det gule kort. Det kunne også være rødt. Hvordan det det dog ende, det her? Mallorca spilleren bliver liggende længe. Det er ekstra straf til RM.
72' Madrid angriber videre. Der er mindre end 20 minutter igen. De er et mål fra mesterskabet.
73' Rubinho skyder! Men lige forbi mål. (7/3 i skud statistik. Til RM.)
75' Rubinho til Reyes. Småspil foran mål. Guti dribler. Men de kommer ikke til afslutning.
76' Masser af fight på midten. Frispark til Mallorca. Det kommer til at tage en evighed. Der er igen en Mallorca spiller, der lægger sig ned.
77' Skud på mål fra Mallorca, men ved siden af.
77' Diarra falder i feltet, men ingeting. Kontra. Stor chance til Mallorca igen.
78' Og så den anden vej. Det sejler frem og tilbage. Det lugter lidt af endnu et mål, men det kan gå til begge sider.
79' Rubinho skyder! Målmanden redder helt utroligt til hjørne! Det er Rubinho i øjeblikket.
79' DET ER MÅL! DET ER MÅL! DER ER MÅL! KÆMPE JUBEL! Diarra scorer på hovedstød. TOM CRUISE GÅR AMOK. POSH SPICE GÅR AMOK. CASILLAS GRÆDER. VAN NISTELROOY GÅR BANANAS PÅ SIDELINIEN! MADRID KOGER LIGE NU!
80' Larmen vil ingen ende tage...Real Madrid er på mesterskabskurs...
81' Reyes forlader banen. Han skal behandles.
82' Ingen sidder ned på Real Madrids bænk.
82' REYES SCORER IGEN REYES SCORER IGEN REYES SCORER IGEN REYES SCORER IGEN. 3-1!!!
84' Hvilken fodboldfest! Det er fodboldhistorie, det her. Det er en af de helt store kampe. Olé, olé, olé.
85' Salgado i en konfrontation. De er alle meget overgearede nu. Gult kort til Salgado.
86' Beckham smiler op til familien. Han omfavnes af v.Nistelrooy. Det er stort for Beckham, det her. Det er fortjent. Han er en stor fodboldspiller, der slutter af i Europe med endnu et mesterskab og et come-back på det engelske landshold. Sådan.
87' Mesterskabet er i hus. Tiden skal bare gå for Real Madrid nu.
88' Nu er det RM, der tager sig god tid.
89' Er der sol på de rækker, hvor Tom Cruise sidder, spørger Laudrup. (Tom Cruise sidder med store solbriller, selvom der er meget overskyet i Madrid). Mallorca fortager deres sidste ud/indskiftning. Treje kommer ind.
90' Tre minutters ekstra tid.
91' Alle venter på fløjten.
92' Tiden går. Frispark til Mallorca. Langt over.
93' Det er slut. 3-1 til Real Madrid. Til lykke med mesterskabet.

HUSK AT DER ER SPANSK POKALFINALE PÅ LØRDAG MED DANSKE DELTAGELSE (Sevilla v Getafe).

***

lørdag den 16. juni 2007

David Beckham klar til guldkamp


David Beckham er blevet sin ankelskade kvit og melder sig klar til sæsonens sidste ligakamp for Real Madrid, hvor klubben kan sikre sig sit 30. spanske mesterskab.

- Jeg talte med ham efter træning og han sagde, at han havde det rigtig godt og ikke ville have nogen problemer med at spille, siger Real Madrids træner Fabio Capello forud for søndagens kamp mod Real Mallorca på Bernabeu.

David Beckham blev skadet sidste lørdag i 2-2-kampen mod Real Zaragoza og har trænet på egen hånd i det meste af ugen.

Beckham, der skifter til amerikanske LA Galaxy fra begyndelsen af næste måned, har mulighed for at vinde sit første trofæ, siden han skiftede til Real Madrid fra Manchester United i 2003.

Real Madrid fører La Primera Division a point med FC Barcelona, men med bedre statistik i de indbyrdes opgør. Christian Poulsens Sevilla er to point efter de to tophold.

onsdag den 13. juni 2007

Jon Dahl Tomasson vil gerne blive i Villarreal

Jon Dahl Tomasson vil gerne blive i Villarreal, men kun hvis han bliver lovet flere minutter på grønsværen, end han har fået indtil nu.

Den udlejede Stuttgart-angriber Jon Dahl Tomasson vil gerne forlænge opholdet i spanske Villarreal, der udløber den 1. juli, men den danske angriber forlanger spilletid for at sætte sin signatur på en forlængelse.

- Jeg har talt med klubben, men intet er afgjort. Jeg kræver ikke at spille alle kampene, men ja, jeg skal have flere minutter på banen, siger Jon Dahl ifølge Ekstra Bladet til den lokale avis Mediteràneo.

Danskeren gør det klart, at hans førsteprioritet er at blive i Villarreal, og klubbens præsident Fernando Roig er meget positiv omkring danskerens bedrifter, når altså ikke Tomasson er skadet. Og skaderne har drillet i det halve år, lejeaftalen med spanierne har stået på, hvor det kun er blevet til godt seks hele kampe for Tomasson, hvad spilletid angår.

***

Michael Laudrup tygger paa tilbud fra Huelva

Michael Laudrup er blot en underskrift fra at overtage trænerposten i den lille sydspanske klub Recreativo de Huelva, der ligger nummer otte i Primera Division. Det skriver Nyhedsavisen.

Mandag var Michael Laudrup i Madrid, og sammen med sin agent, Bayram Tutumlu, mødtes han med præsidenten for den spanske klub Recreativo de Huelva, Francisco Mendoza, og hans nærmeste rådgiver, Michael Dumois.

Med sig hjem fra mødet havde den tidligere Brøndby-træner en kontrakt, der blot mangler Michael Laudrups underskrift. Det bekræfter danskerens agent Bayram Tutumlu.

- Det er sandt. Laudrup har fået et tilbud fra Recreativo de Huelva. Det tygger han på nu, og han har lovet at svare inden for tre-fire dage. Det er meget seriøst, siger Bayram Tutumlu til Nyhedsavisen.

Michael Laudrup har gået uden trænerjob siden han stoppede i Brøndby i sommeren 2006.

***

søndag den 10. juni 2007

Real Madrid har fortsat matchbold i La Liga

Real Madrid har fortsat matchbold i den spanske liga, efter at holdet udlignede til 2-2 i næstsidste minut mod Zaragoza. Samtidig dummede FC Barcelona sig. De førte nemlig til kort før tid.

Real Madrid fører fortsat den spanske titelkamp, men det holdt hårdt på udebane mod Real Zaragoza. Først i næstsidste minut fik Ruud van Nistelrooy med sin anden scoring udlignet til 2-2.

I samme minut af kampen på Camp Nou mellem FC Barcelona og Espanyol udlignede gæsternes Raul Tamudo til 2-2. Dermed kan Real Madrid med en sejr hjemme over Mallorca på næste søndag tage mesterskabet for første gang siden 2003.

Det så længe ud til, at Barcelona skulle generobre førstepladsen, blandt andet fordi argentinske Lionel Messi scorede til 1-1 med hånden i kampen mod Espanyol.

Den tredje bejler til titlen, Sevilla, spillede uafgjort 0-0 ude mod Mallorca og ligger fortsat to point efter Real Madrid og Barcelona.

***

lørdag den 9. juni 2007

Zaragoza v Real Madrid, direkte [Kanal 5, 20:55]

Afgørelsens time nærmer sig i den bedste spanske række, der sæsonen igennem har været yderst spændende. Næstsidste runde kan i realiteten sikre Real Madrid det spanske mesterskab. Det kræver dels, at Barcelona taber hjemme på Camp Nou til lokalrivalerne fra Espanyol, og dels at Sevilla taber ude mod Mallorca. Samtidig skal Real Madrid selv vinde den svære udekamp på La Romareda. Capellos tropper har længe haft marginalerne på deres side, men nøglekampen mod Zaragoza kan også sætte en midlertidig stopper for Real Madrids mesterskabsdrømme. Zaragoza har haft en god sæson, men klubben kan ikke vide sig sikker på den øjeblikkelige 5. plads, da både Atlético Madrid og Villarreal kan overhale dem. For Real Madrid er det selvsagt kun en sejr, der tæller. Aftenens hovedkamp er Zaragoza-Real Madrid, men der klippes flittigt til Barcelona-Espanyol og Mallorca-Sevilla.

Kommentatorer: Peter Piil og Michael Laudrup.

***

fredag den 8. juni 2007

Real Madrid vil have Robben

Real Madrids titelaspiranter er i fuld gang med at opruste til den kommende sæson.

Ifølge flere engelske medier har Los Galacticos kontaktet Chelsea med et bud på Arjen Robben.

- Vi er i dialog med Chelsea og spilleren. Det er foreløbig i den indledende fase, men vi håber på at skrive kontrakt med ham, siger Reals præsident, Ramon Calderon.

Den 23-årige hollænder menes dog at ligge i forhandlinger med Chelsea om forlængelse af sin kontrakt. Det er Calderon tilsyneladende ligeglad med.

- At hente Robben var en af mine valgløfter i præsidentkampagnen, og det er det stadig, sagde han.

Tidligere har kantspilleren haft sine kontroverser med José Mourinho, men efter FA Cup-finalen, hvor Robben gjorde en god figur, er forholdet ifølge de engelske medier tøet op igen.

***

onsdag den 6. juni 2007

Sevilla uden Frederic Kanoute

Sevilla og Christian Poulsen må undvære sin topscorer Frederic Kanouté i sæsonens sidste kamp hjemme mod Villarreal, da angriberen skal spille kvalifikationskamp til African Nations Cup for Mali.

Mali møder Sierra Leone den 16. juni og det er dagen inden opgøret på Ramon Sanchez Pizjuan i den spanske liga .

- Jeg vil spille for mit land, fordi de har brug for mig, men jeg vil også gerne spille her. Jeg forstår ikke, hvordan de to kampe kan blive programsat samme dag. Det er ulogisk, siger Kanouté, der har nettet 21 gange i denne sæson for Sevilla, der er to point efter Real Madrid og FC Barcelona med to spillerunder tilbage.

Kanoutés landsmand Mahamadou Diarra fra Real Madrid kan komme i en lignende situation og gå glip af det der kan blive en mesterskabskamp hjemme mod Mallorca.

***

Real Madrid kræver beskyttelse

Den baskiske terrororganisation ETA har ophævet en 14 måneder lang våbenhvile, og det får nu Real Madrid til at kræve bombehunde på stadion, hotel og i lufthavnen, når holdet på lørdag spiller på udebane mod Real Zaragoza.

Førerholdet i Primera Division har tidligere været udsat for bombetrusler, og i 2002 blev 19 mennesker lettere såret, da en bombe sprang tæt på hjemmebanen Bernabeu inden en kamp mod Barcelona.

Der er to kampe tilbage i den bedste spanske række, og madrilenerne fører på en bedre målscore end netop Barcelona.

***

Roberto Carlos til Fenerbahce

Den tyrkiske klub Fenerbahce har skrevet kontrakt med brasilianeren Roberto Carlos, der forlader Real Madrid efter 11 år i den spanske klub.

34-årige Roberto Carlos fortalte allerede i marts, at han ville forlade Real Madrid med udgangen af sæsonen, og selvom der var følere ude fra klubber i bl.a. Italien og England, så faldt valget altså på tyrkisk fodbold.

- Det er den klub, der har vist mest interesse i mig. Jeg har talt med dem masser af gange, og det hjalp meget på min beslutning, at Zico er træner der, siger Carlos med henvisning til sin landsmand.

Ifølge den tyrkiske tv-station NTV har Roberto Carlos skrevet under på en toårig aftale med Fenerbahce, der i den forgange sæson sikkert hjemførte det nationale mesterskab.

Roberto Carlos, der vandt VM i 2002 med Brasilien, ville gerne have skiftet til Fenerbahce allerede i sidste sæson, men det tillod hans kontrakt ikke, oplyser hans agent Dino Pasalic.

***