LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

fredag den 13. juli 2007

Ferien forbi mandag for Laudrup

Michael Laudrup kan se en ende på ferien og et snarligt goddag til hverdagen som Getafe-træner. Mandag lander Laudrup i Madrid og præsenteres tirsdag.

Så er det snart kun resultaterne, der tæller for Michael Laudrup. I begyndelsen af næste uge lander den kommende danske Getafe-træner i Madrid, og al snak om ferie i New York bliver afløst af forberedelserne frem mod sæsonplanlægningen i Primera Division.

Michael Laudrups agent Bayram Tutumlu bekræfter, at Laudrup ankommer og bliver præsenteret officielt som Getafe-træner ved et pressemøde i området ved klubbens stadion tirsdag klokken 12.00.
- Michael lander mandag aften, og så bliver han præsenteret ved middagstid tirsdag, siger Tutumlu til Ritzaus Bureau.

Michael Laudrup tiltræder dermed en toårig kontrakt som cheftræner i Getafe. Med sig får Laudrup et hold, der blandt andre tæller John 'Faxe' Jensen og Luis Milla som assistenttrænere.

***

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start