LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

tirsdag den 3. juli 2007

Real Madrid siger farvel til Emerson og Cassano

Real Madrid er i disse dage ved at optimere holdet til næste sæson, når mesterskabet skal forsvares og Champions League-titlen skal vindes. Og det skal åbenbart ske uden midtbaneslideren Emerson fra Brasilien og den italienske angriber Antonio Cassano.

Sådan lyder meldingen fra Real Madrids præsident, Ramon Calderon.

- Det ser ud til, at de ikke fortsætter hos os. Cassanos forhold til klubben har ikke været passende de sidste par måneder, og selvom der ikke er noget sikkert hvad Emerson angår, så kan han også forlade klubben, fortæller Calderon til den spanske radiostation Cadena Ser.

Samtidig fortalte præsidenten, at klubben jagter Romas rumænske forsvarsspiller, Christian Chivu. Madrid-klubben har allerede skrevet kontrakt med den tyske forsvarsspiller Christoph Metzelder, som er hentet i Borussia Dortmund.

Også kantspillerne Arjen Robben fra Chelsea og Lyons Florent Malouda er i Madrids søgelys.

- Vi kan lide både Robben og Malouda, men de spiller på samme position (venstre kant, red.), og kun den ene af dem kan komme til os, lyder det fra Calderon.

**

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start