LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

søndag den 26. august 2007

Faxe svinede dommeren til

Temperamentet var på kogepunktet hos Laudrups højre hånd, John Faxe Jensen, da den spanske dommer Turienzo Alvaréz udviste hele to Getafe-spillere i første halvleg af sæsonpremieren i La Liga, ude mod pokalmestrene Sevilla.

- Han fik da nogle ord med på vejen. Så er det nok lidt heldigt, at de ikke forstår dem hernede, smiler Faxe, da han møder bt.dk efter 4-1 nederlaget til Sevilla.

Men bag smilet er bitterheden ikke til at skjule:

- Jeg ærgrer mig virkelig. Vi spiller fremragende i den første periode af kampen, og Sevilla-spillerne så ud til, at de bare skulle have den her kamp overstået, så de kunne koncentrere sig om Champions League i næste uge.

- Jeg er sikker på, at vi havde vundet kampen, hvis vi havde været elleve mod elleve. Men det er fuldstændig umuligt, når man spiller ni mand i en hel halvleg. Så kommer trætheden til sidst, forklarer Faxe, der var ulasteligt klædt i skjorte og pæne sorte bukser i modsætning til shortsene og t-shirt fra Brøndby-tiden.

***

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start