LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

søndag den 28. oktober 2007

Christian Poulsen paa tavlen for Sevilla

Manolo Jimenez fik søndag aften den perfekte start som træner i Christian Poulsens Sevilla, da holdet hjemme på Estadio Ramon Sanchez Pizjuan besejrede Valencia med 3-0 i den bedste spanske fodboldrække.

Poulsen var med i alle 90 minutter, og den danske landsholdsspiller viste sit værd, da han et kvarter før tid stod det rigtige sted i feltet og sparkede bolden i mål til 2-0.

Dermed svarede Sevilla flot igen efter at have mistet klubbens succestræner Juande Ramos for et par dage siden til engelske Tottenham. Klubbens nye træner, Jimenez, som i en lang årrække selv var spiller i Sevilla, kunne se Mali-angriberen Frederic Kanoute scorer kampens første mål allerede efter 10 minutters spil, og brasilianeren Luis Fabiano nettede til 3-0 kort før tid.

Med sejren er Sevilla nu oppe på 12 point, men mesterskabsaspiranterne har på grund af en sløj ligastart hele 10 point op til førerholdet fra Real Madrid, mens Valencia er på en fjerdeplads og har fire point op til førerholdet.

***

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start