LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

lørdag den 10. marts 2007

Michael Laudrup tror paa Barcelona

Ottendedelsfinalen i Champions League blev endestation for både FC Barcelona og Real Madrid i denne sæson.

Det er naturligvis ikke acceptabelt for de to spanske storklubber, og nu går jagten for alvor ind på succes i denne sæson. Og de to klubber i en kamp, der kan afgøre, om FC Barcelona fortsat kan true Sevilla, eller om Real Madrid skal tilbage i kampen om mesterskabet.

Michael Laudrup vurderer dog, at FC Barcelona har en lille fordel i aften, selvom det har knebet med det offensive spil de sidste kampe.
»Der er måske spørgsmålstegn ved Barcelonas angreb. Ronaldinho har manglet de to skadede, Lionel Messi og Samuel Eto'o, men vi så mod Valencia, hvordan Ronaldinho nærmest vågnede op mod slutningen, da Messi kom ind, og hvordan han og Eto'o fandt hinanden mod Bilbao. De tilbagevendte angribere har inden opgøret fået to-tre kampe i benene efter deres skadespauser, og med dem på vej mod topformen samt en hjemmebanefordel ser jeg Barcelona som favoritter mod Real Madrid,« siger Michael Laudrup.

Desværre for FC Barcelona er Ronaldinho tvivlsom til »El Clásico«. Han fik en forstrækning i kampen mod Liverpool, og først i morgen vil klubbens lægestab tage stilling til, om han spiller eller ej. Hos Real Madrid er der store problemer i forsvaret, hvor generalen Fabio Cannavaro og Roberto Carlos definitivt er ude. »Nu må vi fokusere fuldstændig på ligaen. Vi vil have succes,« siger Raul til Real Madrids hjemmeside, hvor han lover, at holdet vil kæmpe for sejren mod de evige rivaler fra Barcelona.

Etiketter: , ,

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start