LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

tirsdag den 29. maj 2007

Ronaldinho slap billigt for svinestreg

Ronaldinho slap med en spilledags karantæne for at sparke Getafes David Belenguer ned i lørdags. Dermed kan brasilianeren være med i Barcelonas sidste ligakamp i denne sæson.

Ronaldinho var både helt og skurk, da han blev matchvinder med kampens enlige scoring for senere at plante sin støvle i Getafe-spillerens ædlere dele.

Brasilianeren fik direkte rødt, hvilket plejer at give mere end én spilledages karantæne. Men disciplinærudvalget i det spanske fodboldforbund takserede kun forseelsen således, at Ronaldinho har karantæne i næste opgør mod bysbørnene fra Espanyol.

Dermed kan Ronaldinho være med i sidste spillerunde i udekampen mod Gimnástic. Med to spillerunder tilbage er Real Madrid og FC Barcelona a point i toppen af La Liga.

***

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start