LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

fredag den 13. juli 2007

Getafe har nok ikke penge til Rommedahl og Kahlenberg

På et pressemøde fredag præsenterede Michael Laudrups Getafe klubbens nye spilletrøjer til den kommende sæson.

Og i den forbindelse forklarede klubbens præsident, Angel Torres, ifølge Ritzaus kilder i Madrid, at Getafe næppe får held med at tilknytte Dennis Rommedahl og Thomas Kahlenberg til klubben.

De to landsholdsspillere står højt placeret på træner Michael Laudrups indkøbsliste, men Angel Torres kunne fortælle spansk presse, at økonomien så ud til at blive en stopklods.

I Rommedahls tilfælde er det efter alt at dømme lønnen, der driller, mens den spanske avis AS vurderer, at Getafe næppe har råd til at købe Thomas Kahlenberg fri i franske Auxerre.

Ifølge AS er prislappen på Kahlenberg på minimum 60 millioner kroner.

***

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start