LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

mandag den 9. juli 2007

Michael Laudrup til Getafe

Michael Laudrup skal være træner for den spanske fodboldklub Getafe [Wikipedia]. Ifølge klubbens hjemmeside har Michael Laudrup skrevet under på en to-årig kontrakt.

Michael Laudrup har længe været sat i forbindelse med den lille Madrid-klub Getafe, det eneste som manglede at falde på plads var den tidligere Getafe-træner, Bernd Schusters skifte til Real Madrid.

Schuster købte sig tidligere på dagen fri af sin kontrakt med Getafe og dermed var vejen banet for Michael Laudrup.

Laudrup som er på ferie med familien i USA, bliver præsenteret i sin nye klub når han kommer hjem senere på ugen.

Getafe som sidste sæson sluttede på en 9. plads i den spanske liga skal spille europæisk fodbold i den kommende sæson. Klubben spillede sig frem til den spanske pokalfinale hvor det blev til et nederlag til Sevilla.

***

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start