Laudrup har fortsat opbakning
Efter søndagens nederlag i La Primera Division skulle den spanske klub Getafe angiveligt have kaldt til krisemøde mandag mellem sportsdirektør Santiago Llorente, klubdirektør Antonio Mendoza og klubpræsident Angel Torres, hvor træner Michael Laudrups fremtid skulle diskuteres. Men det afviser klubben.
- Jeg har snakket med klubben, og den afviser det. Og jeg har snakket med flere forskellige fodboldjournalister i Spanien og de kender ikke noget til et krisemøde, siger Mikkel Larsen, Madrid-korrespondent for avisen 24timer til Ritzaus Bureau.
Han fortæller, at Getafe ikke er kendt som en klub, der holder krisemøder, fordi præsidenten er enerådende og selv træffer alle væsentlige beslutninger, også i tilfælde af en Laudrup-fyring. Og at Michael Laudrup tilsyneladende fortsat nyder opbakning fra både spillere, fans og journalister.
Getafe har tabt seks ud af ni kampe i denne sæson og ligger under nedrykningsstregen.
***
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start