Sportsgigant forgylder FC Barcelona
Selv om FC Barcelona netop er røget ud af Champions League og er et stykke fra sidste sæsons mesterform, så er den katalanske storklub fortsat en af de bedste reklamesøjler i sportens verden.
Det synes klubbens tøjsponsor, den amerikanske sportstøjsgigant Nike, i hvert fald. Således skriver den spanske sportsavis Marca, at amerikanerne har haft den helt store prangerpung fremme i bestræbelserne på fortsat at kunne udnytte Ronaldinho og de øvrige Barca-stjerners popularitet til at lange diverse t-shirts og løbesko over disken.
Nike slipper ifølge Marca svimlende 1,1 milliard kroner for at få lov til at klæde Barcelona på frem til 2013, og så skulle det sponsorat vel også være købt og betalt.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start