LLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om La Liga redigeret af Media DJ Ronnie Rocket

tirsdag den 17. juli 2007

Michael Laudrup blev tirsdag vist frem i sin nye spanske klub Getafe CF



Michael Laudrup trådte tirsdag til som ny træner i den lille Madrid-klub Getafe CF. Den danske træner blev præsenteret på en velbesøgt pressekonference på klubbens ydmyge stadion.

Og netop ydmygheden i klubben, ser Laudrup som en fordel i sit virke som træner i det spanske.

- Jeg har altid spillet for at blive nummer et, og det pres eksisterer ikke her. Men Getafe er en klub, der har vist, at den kan holde sig på et godt niveau samtidig med, at den ikke er bange for at prøve nye ting. Det er vigtigt, for vi ved jo, at selv om det er svært at nå et højt niveau, er det endnu sværere at holde sig deroppe, sagde Laudrup, der glæder sig til udfordringen og til at komme tilbage i Spanien, hvor han spillede syv år som spiller i Barcelona og Real Madrid.

***

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start